Velkommen

Vidensbrønden

På denne side kan du læse om det interaktive gulv kaldet Vidensbrønden.

Konceptet bygger på forskning, der har påvist at fysisk aktivitet fremmer læring. I fagsproget kaldes det "kinæstetisk læring". Vidensbrønden har både en social og en pædagogisk funktion ved at kombinere leg, bevæ- gelse og undervisning og fungerer som et supplement til elevernes stillesiddende arbejde foran computeren.

Ved at bruge hænder og fødder som mus klikker eleverne på skærmen og arbejder på den måde med en række specialudviklede læringsspil såsom quizspil, vendespil og gulv-tastatur rettet mod skolefagene. Spillene er lavet på en sådan måde, at eleverne både kan dyste mod eller hjælpe hinanden og aktivt bruger kroppen undervejs.

Elever og lærere kan vha. den medfølgende software lave deres eget læringsspilindhold, der både inddrager tekst, lyd og billeder. Når spillet er færdigt kan det deles internt på skolen eller med andre skoler.

Vidensbrønden er pt. installeret på Møllevangsskolen i Århus og Tornbjerg Skole i Odense.

Vidensbrønden er udviklet af forskere ved Center for Interaktive Rum (www.interactivespaces.net), Aarhus Universitet, Arkitektskolen, og Alexandra Instituttet i Århus i samarbejde med arkitektvirksomheden Arkitema, rådgivende ingeniørvirksomhed Søren Jensen A/S, Dansk Data Display og Århus Kommune. Projektet er finansieret af Århus Kommune med støtte fra Oticon Fonden, Boligfonden Kuben og NCC . Forskningen bag Vidensbrønden er initieret af iSchool projektet under kompetencecenteret ISIS Katrinebjerg.

Applikationer

Der er udviklet en række applikationer til Vidensbrønden såsom quizspil, vendespil og gulvtastatur, der kan bruges i undervisningen. Spillene kommer med muligheden for at både lærere og elever kan oprette nye spil og spille dem på gulvet. Derudover er det også let at dele spil med andre skoler over internettet.

Nedenfor kan du se skærmbilleder fra nogle af applikationerne.

Gulvtastatur iFloorQuest - Quiz spil Vendespil.png



Forside
"Vidensbrønd.dk" is powered by CMIS.